Når små skader giver store symptomer
Det her indlæg handler om, når små skader giver stor symptomer. Det er et tema som rigtigt mange af mine klienter bokser med. Enten bebrejder de sig selv og deres krop for at været for skrøbelig, eller også bliver de bekymrede for at fejle noget alvorligt, for helt ærligt, der må jo være noget alvorligt galt, når kroppen kan larme så meget. Som behandler skal jeg selvfølgelig ALTID være opmærksom på, om der kan være noget alvorligt på spil og sende klienter videre til lægen, når det er relevant, MEN når alt tyder på at der IKKE er det, eller når klienter kommer med en lang udredning i rygsækken, så handler det måske om noget noget helt andet. Det er det jeg vil illustrere med historien om min gamle barnevogn.
Jeg havde en nedslidt barnevogn, som trofast havde transporteret to børn og hele ugers indkøb gennem mudder, sand, græs og sten. Den bar temmelig meget præg af det. De fleste skruer var knækket og nødtørftigt erstattet med, hvad vi lige havde liggende fra Ikea. Det ene hjul hoppder af en gang imellem. Den var nok for længst dømt ”ikke driftsikker”, meeeen den kunne jo godt liiige klare en tur til.
For nogle år siden var jeg ude at trille med barnevognen. Ungerne gik ved siden af, så den var heldigvis tom. Da jeg skulle dreje over nogle brosten, væltede den pludseligt og overraskende.
Hovsa! Det ene hjul manglede jo og jeg kunne ikke lige umiddelbart finde det. Det viste sig at jeg uden at have opdaget det, havde trillet ca. 100 meter på tre hjul. Den hårdt prøvede barnevogn havde først gjort vrøvl, da terrænet blev lidt kuperet.
Hvorfor skriver jeg alt det her
Jo, fordi det gik op for mig at barnevognens ”reaktionsmønster” ligner os menneskers ret meget. Folk kommer tit til mig med ondt i ryggen, hovedpine, stress og smerter, der hopper rundt i kroppen. Nogle gange kan de ret præcist fortæller mig, hvordan og hvornår det startede. Men andre gange er det bare kommet snigende – eller kommet pludseligt, men uden nogen ”ordentlig” grund.
Når jeg så går i gang med at behandle og kroppen begynder at ”fortælle” sin historie om diverse knups – fysiske som psykiske, så bliver det pludselig tydeligt for mig, hvor seje og hårdføre vi mennesker er. Vi kan, som barnevognen, fortsætte ret langt på lige vej, på tre hjul og nødtørftigt repareret, når vi SKAL. Og ofte opdager vi slet ikke at “vi mangler et hjul” – eller det vil sige – ikke før det dersens ”lille bump på vejen”, der pludselig slår os ud.
Så kan vi sidde der bagefter og slå os selv i hovedet med ” ej, tag dig nu sammen, skal der ikke mere til at slå dig ud? “ ” hvorfor får jeg det ikke bedre? “, ” skal der virkelig ikke mere til at vælte mig? osv.
Men måske får vi det ikke bedre, fordi det ikke var det lille bump på vejen, der væltede os, men summen af ALT det forudgående
Kan du mon genkende dig selv i den her historie?
Så er kraniosakralterapi måske noget for dig.
Det er min erfaring at Kraniosakralterapi i de tilfælde kan noget ret fantastisk. Når jeg som behandler med min hænder “lytter” til kroppen, får den pludselig rum til at vise at den der drænende hovedpine fx skyldes et fald på halebenet for en årrække siden, men at det først er nu, hvor kroppen er stresset af andre ting at smerterne kommer. Eller at presset på brystet ikke skyldes en luftvejssygdom, men at du helt regulært føler dig presset i livet g har gjort det længe . eller, eller, eller…
I Kraniosakralterapi er det aldrig mig, der er eksperten. Det er klientens krop, der er det. For – for søren da – den ved jo allerede det hele.
Og denne behandlingstilgang giver klienten og jeg en unik mulighed for – I klientens tempo – at møde kroppen, der hvor den er klar til at blive mødt og give rum til og anerkende alt det kroppen har klaret og båret på. Og slippe spændinger og stress, der ikke ikke er hensigtsmæssig længere.
Effekten er langt færre smerter og en krop, der virker stærk, vital og i overskud. Og at mine klienter bliver mere opmærksom på deres kroppe og på for fremtiden at tage sig kærligt af dem, før de taber et “hjul”
Se min video hvor jeg fortæller om min måde at arbejde på, ved at trykke HER
Venlig hilsen Cathrine
Mærk en forandring med kraniosakralterapi
Er du klar til at tage det første skridt mod et kærligt makkerskab med din krop? Book din session i dag. Jeg er klar til at følge dig på rejsen mod at have det bedre