Har du svært ved at mærke din krop?

Har du svært ved at mærke din krop?

Kæmper du med at få meditationer og andre kropsbevidsthedsøvelser til at fungere, selvom velmenende mennesker har sagt, det kunne være godt for dig.

Kæmper du med, hvad du skal svare, når andre spørger ” Hvad mærker du”?

Kæmper du med at føle dig forkert, når du ikke ”bare lige” kan mærke kroppen?

Så er det her til dig.

Vi lever en tid, hvor flere og flere får øjnene op for at en øget opmærksomhed og forståelse for kroppens signaler, kan være en nøgle til at lære sig selv at kende. Flere oplever at en øget kropskontakt også kan mindske diverse fysiske symptomer. Det virker jo virkelig tillokkende. Og det er heller ikke forkert, men nogle gang kan måderne det bliver formidlet på være uhensigtsmæssige.

Min facebook og instagram er fulde af tips og tricks til, hvordan man:

• Dæmper sit nervesystem
• Trækker vejret ordentligt
• Skaber en dyb og ÆGTE kontakt til kroppen og sjælen
• Ryster traumer ud af kroppen

Alt sammen på en måde, så man kan opnå

• ægte nærvær
• kontakt til sit indre barn – sine egne børn og sin partner
• lindring, frihed, visdom, sjælskontakt
• og og og

Ofte ser det ud, som om at nøglen til inde harmoni ligger lige om hjørnet, hvis bare man gør det her RIGTIGT. Jeg møder mange, der oplever at det er dem, der er noget galt med, hvis ikke de kan få det her til at virke.

Det problematiske er at det kan give en fornemmelse af at det med at have kontakt med sin egen krop, er noget alle burde kunne. Det er det ikke nødvendigvis. Det kan også give indtryk af at det med at mærke sin krop er noget, man skal præstere og noget man kan gøre forkert. Eller at den der indre ro, bare ligger og venter på en, hvis bare man gør det rigtigt.

Sidder du med den fornemmelse, så er der ikke særligt langt hen til tanken: ” Det er min egen uformåen, der gør at jeg ikke har det bedre” Det er her alle vi behandleres prædiken om ”at mærke kroppen” rammer helt ved siden af.

Du er blevet ramt i nakken af al den usikkerhed, perfektionisme og fixermentalitet som vi ALLE rummer. Også os, der er behandlere og som poster diverse guides på sociale medier. Jeg ved det – for det her er OGSÅ mig. Og er der et sted, hvor usikkerhed virkelig kan blomstre, så er det på sociale medier.

Jeg har lidt flere linjer at skrive på i denne blog. Med fare for endnu en forsimpling, vover jeg at slå et slag for en for en anden vej! –

Før det første:

Alle os, der kommer med tips og tricks – der er ikke dyb sandhed – det er markedsføring, der på 5 linjer skal beskrive noget, der er så stort at vi ikke helt har ord for det.

For det andet.

Vi er alle forskellige. Vores nøglehuller til kroppen er unikke. Hvis andres nøgler ikke passer, så er det ikke dig, der er forkert.

For det tredje.

Der er ikke nogen, der kender dig bedre end din krop. Den har været været med dig i ALT. Den forventer ikke at du skal besøge den i en særlig ophøjet tilstand. Den er lort og bræk og sved og tårer – og latter og kilden i maven. Den er. Og den tager imod dig lige præcis, som du er. Snublende, famlende, frustreret, overspringshandlende, bange, vred, skamfuld, og ”tag dig nu sammen-agtig” Der kender det hele. Den er jo dig.

Og der er INGEN andre end dig , der skal diktere det tempo, du skal møde din krop i. I skal møde hinanden i jeres tempo. Et tempo, der ikke overvælder unødigt. Og det kan tage tid.

For det fjerde:

At møde sin krop er ikke nødvendigvis kun indre harmoni, engle og enhjørninger. Kroppen er jo dig for hulan. Den rummer hele paletten. At skabe kontakt til sin krop, kan også være at tæve sin sofa, have grineflip, eller huske fornemmelsen af hundepels mellem fingrerne.

For de femte:

At skabe fortrolighed med sin krop er ikke en logisk proces. Kroppen taler ikke nødvendigvis tænkehjernens sprog – og lystrer ikke altid ordrer sendt fra hjernen.

At genetablere en fortrolighed med kroppen er lidt som at gå på opdagelse i et nyt territorium helt uden kort. Der er ingen, der forventer du skal kunne vejen. Der er ingen, der forventer du har et sprog, for de nye ting du opdager. Når jeg som kraniosakralterapeut spørger ind til, hvad du oplever, er det ikke for at få en rigtigt svar, men for at for hjælp til at forstå, hvor du er henne og om der er et sted, du er ok med at være. Det sidste er vigtigt. For der er ingen, der forventer at du skal kunne være i det nye territorie en hel session af gangen. Ofte er oplevelsen mere en skiften mellem kendt og ukendt,, trygt og nyt.

Hvad vil en terapeut så kunne hjælpe med i denne proces

Hvis en session går godt, vil en terapeut kunne låne dig sit nervesystem og sin ro og give dig plads, så du på din måde, kan gå på opdagelse i kroppens teritorium.

En terapeut vil, fordi vi er lidt mere på sidelinjen, kunne være et fyrtårn der viser, hvor du kan navigere hen, hvis du er faret lidt vild i kroppens vildnis

En terapeut vil kunne være en følgesvend og en bevidner i det du oplever.

Men vejen er din – og tempoet er dit. Og måden du går på, er din. Og grunden til at du vælger at denne vej er din, ikke andres.

Kærlig hilsen Cathrine