Når du får smerter og anden symptomforværring ved menstruation og ægløsning

Når du får smerter og anden symptomforværring ved menstruation og ægløsning

Jeg har en del klienter, der oplever forværring af deres symptomer ( smerter og andet fysisk ubehag) ved  ægløsning og/eller menstruation. Det kan typisk være hovedpine, fysiske smerter, svimmelhed og hjernerystelsessymptomer, der øges. Nogle er helt bevidste om det, men for andre kommer som en total overraskelse at der kan være en sammenhæng.

Når man opdager at der er en sammenhæng, mellem smerter og andre fysiske syptomer og ægløsning og menstruation, kan det virkelig være en AHA oplevelse og det kan give en nogle handlemuligheder, som man ellers ikke havde.

Først min egen historie.

Min egen aha – oplevelse

Da jeg næsten lige havde fået konstateret min tumor, havde jeg et efterår, hvor jeg ca. en til to gange om måneden havde nogle dage, hvor jeg havde det temmelig meget af helvede til. Ør, svimmel, trykken i hovedet, spændt i nakken, tandpine og ondt i halsen i den ene side, låst mellem skulderbladene, soven i den ene arm, låst i lænden – jeg kunne ikke rigtig sove, for min krop var så spændt at den ligesom ikke rigtig kunne falde ned i madrassen og min koncentration og lunte var ultrakort.

Så altså en form for fysisk tilbagefald 1-2 gange om måneden. Og ud over det, blev jeg jo virkelig bekymret, for når jeg havde det så ringe, kunne det jo KUN! betyde at min tumor voksede.

Efter et par dage i fysisk og følelsesmæssigt helvede, dæmpedes symptomerne så til deres normale leje.

Så var det at jeg syntes jeg begyndte at opdage et mønster – og downloadede den der Clue app, hvor man kan tracke sin menstruation og samtidigt notere diverse personlige symptomer ned.

Og så faldt brikkerne på plads.

Det var ikke tilbagefald – eller en tumor der voksede.

Det var min krop, der reagerede på ægløsning og menstruation!! What!! – ”er det virkelig så banalt” – ja det var min første tanke, må jeg indrømme.

Så der var altså en direkte sammenhæng mellem ægløsning, menstruation og hovedpine, kvalme, svimmelhed og en krop der føltes, som sad den fast i en skruestik

Her havde jeg gået igennem alverdens rædsler og så skulle jeg ”bare” have min menstruation

Jeg har tidligere være velsignet med en krop, der nærmest ikke lod sig mærke af at have menstruation, så for mig var det virkelig en overraskelse. Måske du, der læser dette, allerede har erfaret at menstruation og ægløsning ikke nødvendigvis ”bare” noget kroppen lige gør.

For mig var erkendelsen Pisse irriterende JA! – men jeg blev også lettet. Nu kunne jeg finde ro med at min tumor ikke var i gang med at vokse.

Altså;-)

Jeg har stadig totalt katastrofetanker, når kroppen begynder at spille tekno, meeen , så åbner jeg lige min app og kan se at det er min cyklus , der driller og så jeg kan ligesom slippe katastrofetankerne og læne mig ind i at om ikke andet, så går ubehaget over om et par dage.

Og…

Så kan jeg bedre skrue ned for min indre ”tag dig nu sammen- krop” monolog og op for selvomsorgen.

For selvomsorgen og det at komme vores krop i møde, kan virkelig gøre en afgørende forskel, når vi først er opmærksomme på det her mønster.

Vi har ofte en forventning til os selv om at vores kroppe skal kunne præstere det samme under hele vores menstruationscyklus. Min sygdom har lært mig, at det kan jeg ikke længere.

Jeg har virkelig mange klienter, der oplever svingninger i deres symptomer omkring cyklus, og også ender i katastrofetankespiralen – for der må jo være noget alvorligt galt, når de nu har det så pisse dårligt. Flere har fundet en form for ro i at erfare at det ”bare” er deres cyklus

Skal vi så finde os i at have det ad helvede til 1-2 gange om måneden?

NEJ sgu da – ikke hvis det kan være anderledes. Og det tror jeg faktisk det kan, for i hvert fald mange af os kvinder.

Hvis jeg nu var sådan en mere struktureret person, der havde styr på min cyklus, ville jeg måske endda kunne komme min krop lidt mere i møde i dagene op til menstruation og ægløsning og vide at ”den slags strabadser” som kroppen normalt godt vil acceptere, de duer bare ikke lige nu.

For… Det er lidt som om at kroppen i de der særlige dage, bare ikke vil finde sig i noget pis

Ind til videre er jeg så langt at jeg i hvert fald i højere grad kommer min krop i møde, når de første lette symptomer viser sig. Dyrkøbt erfaring har lært mig at det seriøst betaler sig at gøre, hvad kroppen har brug for med det samme, særligt i de dage. Jeg kan bruge de værktøjer, jeg har lært, der virker for mig. På den måde kan jeg tage det hele mere i opløbet, før min krop går totalt bananas. Resultatet er at jeg har det meget bedre under menstruaton og ægløsning. Det er jeg simpelthen så taknemmelig for.

Nu til dig.

Hvis du ikke allerede har opdaget et cyklusmønster i dine symptomer, så giver det mening at tracke din cyklus. Viser der sig at være et mønster, kan du på en anden måde end før komme din krop i møde. En del af helingsrejsen er, brik for brik at finde måder at støtte op om kroppen, så den ikke er så udsat under menstruation og ægløsning. Jeg har samtidig en ret stor erfaring for at kraniosakralterapi kan hjælpe din krop til at gå meget mindre bananas. Så prøv evt at booke tid til behandling, der, hvor du ved det kan være godt at få hjælp.

Det kan være du skal møde kroppen lidt, som jeg beskriver i mit indlæg om tilbagefald. Det kan du læse her HER

Det kan være du skal indlægge pauser – læs evt mere HER

Jeg bliver altid så glad, når mine klienter fortæller at de endelig har oplevet en menstruation, der ikke har væltet dem rundt. Så ved jeg de er godt på vej på rejsen mod at få det bedre.

Vil du vide mere om menstruationcyklus og hvordan den påvirker os, kommer der et spændende link til et podcastafsnit om emnet her:

Hør Siv Gry Gramstrup fortælle, hvordan vi kommer os selv i møde, ved at forstå vores menstruationscyklus HER

Del dette opslag
Kopier til udklipsholder

Mærk en forandring med kraniosakralterapi

Er du klar til at tage det første skridt mod et kærligt makkerskab med din krop? Book din session i dag. Jeg er klar til at følge dig på rejsen mod at have det bedre

CTA Image