Når smerter og spændinger skyldes et overaktivt nervesystem
Når smerter og spændinger skyldes et overaktivt nervesystem, så kan det skyldes at du har gennemgået noget, der har presset dig. Nogle gange når kroppen spænder, så minder det faktisk lidt om en krigssituation. Kroppen har været udsat for noget voldsomt og har spændt op for at passe på dig. Og den har endnu ikke fattet at krigen er slut. Eller også har livet lært dit nervesystem at det hellere må være forberedt på katastrofer og gå i beredskab ved selv “ubetydelige” ting
Jeg vil her beskrive, hvordan et overaktivt nervesystem kan give sig til udtryk, både ved et regulært fysisk traume og ved længere tids belastning. Jeg vil også beskrive, hvordan den her forståelse kan hjælpe os, der har et overaktivt nervesystem, til at få det bedre. Nogle gange ved hjælp at kraniosakralterapi.
Lad mig give dig et eksempel fra mit eget liv, hvor et simpelt fysisk traume blev en følgesvend, jeg bar med mig i mange år, helt uden at vide det.
Jeg besøgte engang en klatrepark. Pludselig snublede jeg og faldt deroppe under træerne. Jeg skulle jo bare have ladet mig falde. Men min hånd reagerede helt instinktivt ved at gribe fast i den rebstige, jeg var gledet ned af og på bedste James Bond-vis, greb jeg mig selv i den ene arm og fik et gevaldigt ryk i hele kroppen. Resultatet var smerter, hver gang jeg trak vejret, nogle ret ømme ribben og en tur til kiropraktor. Langsomt forsvandt de akutte smerter og jeg troede egentlig ikke jeg havde med efter ulykken.
Mange år efter besøgte min krop den situation igen under en kraniosakralterapeutisk behandling. Den bevægede sig helt ud i den der vanvittige ”gribe sig selv i en arm” stilling. Pludselig var der noget i ryggen og skulderen, der slap. Noget der havde spændt lige siden det fald. Noget der var blevet så stor en del af mig at jeg ikke engang havde tænkt det som et problem. Men wauw en lettelse, da det var væk. Pludselig vågnede jeg ikke længere hver morgen, med en krop, der stod som flitsbue over madrassen.
Nogle gange bærer vi rundt på noget, vi ikke engang aner. Andre gange har vi oplevelsen af at kroppen ligesom er gået bananas lige siden… faldet, ulykken, den der vanvittige stress-periode eller hvad det nu er, vi har gennemlevet.
Hvad søren var det så der skete, da jeg fik den behandling og min krop pludselig slap det spænd, det havde båret med sig i flere år.
Det vil jeg gerne illustrere med en historie.
Et overaktivt nervesystem. Når dele af kroppen opfører sig, som om de er i krig
Som barn havde jeg en elsket lærer. Jeg husker en historie, hun fortalte fra sin egen barndom. Hun voksede op i Nørre Sundby under krigen. Broen til Ålborg var bevogtet med tyske soldater – unge knægte på 17 år. Min lærer fortalte om, da radioen sendte nyheden om at Damark var frit. Hendes far havde straks forladt deres lejlighed og var gået ned på broen til soldaterne, der trofast stod og holdt vagt. “Krigen er slut” sagde han. “Skynd jer hjem, for her er ikke trygt at være for jer længere” Jeg husker at jeg som barn blev forundret over at hendes far magtede at møde de her soldater som mennesker og måske var med til at redde deres liv, ved at give dem den besked. Og at selvom hele Danmark havde fået beskeden om at krigen var slut, så havde soldaterne på broen ikke hørt den, for de kunne jo ikke høre radio, imens de var på vagt.
Den her historie illustrerer rigtig godt, hvad der kan være på spil i kroppen efter et fysisk traume.
Når vi bliver udsat for et fysisk og/eller psykisk traume, vil kroppen ofte, i det sekund vi kommer til skade, spænde op for at beskytte os mod at komme yderligere til skade. Der sendes soldater ud, der patruljerer dag og nat. Ved den mindste “fare” spænder vævet op, for kroppen oplever, den er i en krigssituation. Den føler sig i fare og passer på sig selv ved at spænde i vævet.
Det er ikke altid kroppen forstår at krigen er slut. Længe efter et biluheld, en stressende periode, et fald eller en anden oplevelse, der har trukket tæppet væk under dig, vil kroppen være i den her alarmtilstand. På sigt kan det faktisk mere være det, der giver dig smerter og spændinger, end selve skaden.
Det er udmattende at have et overaktivt nervesystem, spændinger og smerter
Hvorfor kan kroppen ikke bare forstå at krigen er slut? Og hvorfor virker det ikke altid at vi eller en behandler, med ord og tanker prøver at fortælle kroppen det?
– ja, i overført forstand, så er det fordi kroppen ikke nødvendigvis har tændt for radioen. Eller sagt på en anden måde. Det er ikke sikkert at kroppen kan stille stille ind på “tænkehjernekanalen” og forstå ” ta dig nu sammen og slap af”-budskaberne vi sender ned til vores spændte muskler” Nogle gange skal der kommunikeres direkte til kroppen, på kroppens og nervesystemets sprog, før kroppens soldater kan forstå budskabet og tage hjem. Det er her kraniosakralterapi kommer ind i billedet. Fordi det, med min erfaring kommunikerer direkte til kroppen og nervesystemet, på kroppens eget sprog.
At fortælle et overaktivt nervesystem at krigen er slut
Det er dyrt for kroppen at være i krig. Du går måske og skælder ud på de åndsvage muskler i nakke, kæbe, lænd osv. over at de for fanden ikke kan slappe af og give dig fred. Eller måske fortvivles du over at smerter og spændinger forhindrer dig i at gøre de ting, du gerne vil og de ting du føler, der skal til for at få det bedre. Pludselig kan du befinde dig i en tilstand, hvor du er i krig med din krops symptomer, fordi de ødelægger din livskvalitet.
Men ligesom det nok var fåtallet af de unge tyske knægte derude på broen, der var onde nazister i min lærers historie, så vil din krop heller ikke dig ondt, selvom den gør ondt. Dit nervesystem er indtillet på krig og knokler helt vildt for at passe på dig.
Vejen til at stoppe en krig er ikke nødvendigvis mere skæld ud eller mere krig, men at vi får hjælp til at komme vores krops soldater i møde og tale til dem på et sprog, de forstår. Takke dem for indsatsen og fortælle dem at nu er krigen slut og de må godt tage hjem. Og det er i overført forstand, nogle gange det, der foregår under kraniosakralterapi.
Den slags kan vi ikke altid gøre alene. Ofte foregår ”krigen” i den ubevidste del af vores nervesystem og vi har ingen anelse om at den står på. Vi kan kun mærke at vi har fysiske symptomer. Kraniosakralterapi kan være en virkelig effektiv behandling til at hjælpe din krop til at forstå at krigen er slut. Hvis det lykkes dig i samarbejde med en behandler at få din krop til at forstå at krigen er slut, kan effekten være ret fantastisk. Langt færre symptomer, bedre søvn, en helt anden ro og forbindelse til din krop.
Er alle smerter og spændinger så bare pist væk?
Ja nogle gange, men ikke altid. Måske vil du mærke at du i lang tid fremover har et nervesystem, der reagere kraftigere end det plejer. Men nogle gange kan bare det at forstå, hvad der foregår, give en anden ro og nogle værktøjer til at imødekomme kroppen , når den går bananas.
Er det altid bare så simpelt? – NEJ – nogle krige kan være voldsommere end andre. Måske har du sår fra voldsomme og traumatiske oplevelser. Da kan det kræve professionel hjælp fra en dygtig behandler, der ved noget om traumer på det niveau (og det er ikke mig) Der findes også flere patientforeninger, hvor du kan møde støtte fra andre, der har oplevet noget lignende. I så fald ønsker jeg for dig at du kommer i de bedste hænder.
Tryk på knappen herunder og læs om Landsforeningen for PTSPramte og pårørende.
Tryk her og læs om landsforeningen for PTSDramte og pårørende
Hvad så bagefter, når krigen er slut?
Hvad så bagefter, når krigen er slut. Er det så bare ro og fred og velvære?
Ja nogle gange, men ikke nødvendigvis. Nogle gange er der et efterspil, som kan være drøjt at skulle igennem.
Når krigen er slut, er der pludselig tid og rum til at fordøje.
Der kan have været ofre under krigen, som der først nu er tid til at tage sig af. Nogle af mine klienter får en tur med udmattelse efter at have fortalt deres krop at krigen var slut. Nogle oplever at følelser i forbindelse med selve traumet, først nu kommer til udtryk. Det kan være underligt pludselig fx at græde en masse, længe efter man kom til skade, men det chok og den ”krigstilstand” din krop har været i, har nok ikke gjort det muligt før nu. Andre gange er der erkendelser som “overlevede jeg virkelig det her” eller skræk for “hvad nu, hvis det sker igen” eller “hvordan undgår jeg er lande her igen” som ligesom skal integreres i os. Det kan tage tid. Efter min mening, er den tid ikke spildt, for der ligger så meget visdom i den proces, hvor smertelig den end er.
Når smerter, spændinger og et overaktivt nervesystem skyldes et overaktivt nervesystem, er det ikke altid noget, vi er bevidste om.
Ved vi så, hvilke krigstilstande vores kroppe bærer på? ikke altid.
Når folk kommer ind til mig kort efter fx et fald eller et biluheld, så ved de jo i hvert fald noget, men andre gange skyldes smerter og spændinger noget, som vi har glemt alt om. Krigstilstande, hvor spændinger har været så længe med os at de ligesom bare er blevet en del af tapetet. Eller nuværende situationer eller traumer, som har mindet nervesystemet om en trussel, det har erfaring med fra tidligere. Så det kan føles som om kroppen overreagerer på noget, der burde være ubetydeligt. Her kan du under behandlingen godt blive overrasket over, hvad din krop har gemt på. Samtidig kan behandlingen, fordi den taler på kroppens eget sprog, imødekomme det, der ligger bag ved dine symptomer.
Er soldaterne så sendt hjem for evigt efter et behandlingsforløb? – nej – ikke nødvendigvis. Har vores krop fået et ordentligt skrald, vil kroppen have tendens til at sende soldater afsted til de samme områder , hvis kroppen bliver for presset. Måske har du et sted i kroppen, der altid stikker næsen frem, hver gang du er presset, eller har fået småknubs. Har du sådanne steder, kan det give mening at bruge det som et signal til at du skal være venlig ved din krop, når det område larmer. Måske får du teknikker til, hvordan du kan imødekomme dit nervesystem og hurtigere falde ned igen. Måske giver det mening at komme forbi og få en opfølgende behandling, hvis tilstanden ikke går over af sig selv. Når jeg har klienter i forløb, så er det ikke altid de blive fuldstændigt symptomfri. Livet har det jo med at banke kraftigt på en gang imellem. Men ofte vil perioderne med smerter og spændinger efter noget stressende, blive overstået meget hurtigere og uden at hele tilværelsen ligger i smadder samtidig.
Mærk en forandring med kraniosakralterapi
Er du klar til at tage det første skridt mod et kærligt makkerskab med din krop? Book din session i dag. Jeg er klar til at følge dig på rejsen mod at have det bedre