Simpel guide til at finde ro i naturen

Simpel guide til at finde ro i naturen


I dag vil jeg dele noget, der faktisk er bund banalt og basalt. MEN – det er alligevel min allerbedste kur til:

  • smerter
  • stress
  • livskriser
  • ro
  • en følelse af mening
  • at lande

Nemlig naturen.

Den er lige der – udenfor – naturen.

Jeg har gennem hele mit liv altid tyet til naturen, når livet bed.

Opskriften er helt simpel.

Pak en taske og tag fornuftigt tøj med og en madpakke – tag også gerne liggeunderlag og sovepose med, hvis du har det liggende og du orker at slæbe det.

  • tag ud i naturen- gerne en lidt gammel og ufriseret en af slagsen – skov- strand – hede – er det uoverskueligt, så tag derhen, hvor du orker.
  • sluk telefonen
  • gå – sæt dig – eller læg dig
  • tænd bål, hvis du har lyst
  • eller tag en lur, hvis du kan
  • beslut dig for at du ikke skal en skid den næste tid
  • bare lyt og mærk.

Hvad så, hvis det bare buldrer afsted inden i mig, derude i roen.

Hvis du har læst mit indlæg ”ude af synch”( læs mere her) , vil du vide at du måske vil føle dig ude af sync til en start. Som om hele dit system spiller techno, midt i al naturidyllen. Prøv, om du kan give det lov til bare at være. Der er faktisk ikke noget bestemt du skal opnå eller præstere eller noget mål du skal nå på din udflugt. Så prøv om du kan lytte, lugte, sanse.

Naturen har det nemlig med at påvirke dig med sin ro og urokkelighed, når du har været der lidt.

God fornøjelse – det kan være vi mødes derude.

Kærlig hilsen Cathrine

Del dette opslag
Kopier til udklipsholder

Mærk en forandring med kraniosakralterapi

Er du klar til at tage det første skridt mod et kærligt makkerskab med din krop? Book din session i dag. Jeg er klar til at følge dig på rejsen mod at have det bedre

CTA Image